Nala Danica sejler nu på Kielerkanalen med kurs mod Danmark og vores hjemhavn Svanemøllen.
Vi regner med at sejle ind i bassinet for enden af Svaneknoppen mandag d. 15. juli mellem kl. 16 og 17. Vi byder på øl, vand og chips, hvis man har lyst at kigge forbi.
Endelig fik vi vores båd leveret i Hamborg – 3 måneder efter hun blev lastet i Auckland på New Zealand.
Heldigvis har Nala Danica klaret den lange tur på dækket af et fragtskib fint. Snavset og mat, men ellers ligner hun sig selv.
Så kom mailen fra transportfirmaet Sevenstar med en forventet ankomstdag i Hamborg.
Sevenstar regner med, at fragtskibet ABB Vanessa kommer til Hamborg d. 6. juli.
Fragtskibet med Nala Danica på dækket sejler nu i Middelhavet og skal lige rundt om Irland, inden kursen går mod Elben og Hamborg.
Vi glæder os helt vildt til gensynet med vores båd – vores hjem i 2 år og vores faste base på langfarten ude i den store og forunderlige verden. Rammen for mange oplevelser – og møder med natur, kultur og ikke mindst mennesker.
Når vi helt præcist ved, hvornår vi kan overtage Nala Danica i Hamborg, så kan vi planlægge sejladsen gennem Kielerkanalen, syd om Sjælland og op gennem Øresund til Svanemøllehavnen.
Nala Danica kom med fragtskib til Singapore d. 23. april – og skulle der lastes over på et andet fragtskib, der kunne sejle vores og de andre både til Europa.
MEN transportfirmaet kunne ikke sådan lige skaffe et egnet fragtskib, så Nala Danica blev lagt i havn i Singapore.
Vi har ventet og ventet – været bekymrede og frustrerede. Det har været den absolut mest belastende del af de 2 års langfart. Ikke at vide, hvordan vores båd havde det, og hvornår vi ville gense hende.
Vi har jævnligt rykket transportfirmaet for oplysninger, som kunne bruges til at få lidt mulighed for at planlægge vores tid og afslutning af vores sejleventyr. Kommunikationen med Sevenstar har været tung og træg, og forklaringerne på forsinkelsen har været mange og mærkelige.
Bare et par eksempler: Mange flere langturssejlere ønsker deres båd fragtet til Europa. Konflikten mellem Kina og USA påvirker transportmarkedet. Mange fragtskibe fragter vindmøllevinger, så er der ikke plads til både på dækket. Osv osv…
Stor var glæden, da vi forleden fik mail fra Sevenstar. Fragtskibet ABB Vanessa var i Singapore og kunne bringe Nala Danica til Europa – ja, faktisk helt til Hamborg.
I dag forlod ABB Vanessa Singapore med kurs mod Europa, så nu tør vi tro på, at Nala Danica er på vej hjemover.
Vi ved stadig ikke, hvornår fragtskibet forventes at ankomme til Hamborg – og derfor heller ikke, hvornår vi genser Nala Danica eller hvornår vi kan sejle hende ind på pladsen i Svanemøllehavnen.
Det er næsten et halv år siden, at Nala Danica kom til New Zealand. Det har været fantastisk at have mulighed for at være så længe i et andet land. Det er på alle måder et dejligt land med en enestående natur, en hjælpsom og venlig befolkning og et behageligt klima. Vi har nydt det hele og ikke mindst de venskaber vi har knyttet.
Den sidste måned har vi ligget i havn i Auckland, som er New Zealands største by.
Vi har længe vidst, at vi ikke skulle sejle Nala Danica hele vejen hjem fra New Zealand, men at hun skulle tage turen til Europa på ladet af et stort fragtskib.
Lørdag d. 6. april blev Nala Danica hejst op på dækket af fragtskibet Heerengracht i Auckland. Heerengracht fragter 11 både fra New Zealand til England og Holland. Den største af bådene er 40 m lang og vejer 275 ton – den mindste er vores på 11,50 m og 10 ton.
Turen til Europa tager mellem 40 og 60 dage, så nu kan vi bare vente på at få besked om, hvornår vi kan gense Nala Danica i Holland – og afslutte vores langfart med sejlads hjem til Svanemøllen.
Inden længe sejler Nala Danica fra Bay of Islands mod Auckland, hvor hun skal sættes på dækket af et stort containerskib og sejles den lange vej til Southampton.
Bøjen ved Opua i Bay of Islands har været vores faste base siden slutningen af oktober. Herfra har vi sejlet ture til øerne i bugten – og kørt i vores røde bil fra Cape Reigna i nord til Dunedin i syd.
På roadtrip sammen med Sarah på Nordøens vulkanske plateau besøgte vi Hobbiton, hvor filmene om hobbitterne og Ringenes Herre er optaget.
Vi besøgte maori-familien Mitai og blev underholdt med haka (dans), hangi (mad) og maorier i waka (kano).
I landskabet omkring Lake Rotorua er der gejsere, hot pools og søer/floder i alverdens farver og temperaturer.
Aller største oplevelse var dog vores ophold hos familen Ries på Forgotten World Highway. Denne vej er NZs ældste Touring Rute, som følger maoriernes handelsruter og de første pionerers stier gennem det frugtbare, kuperede landskab. De 155 km fører fra Stratford til Taumarunui og giver udsigt til vulkaner med og uden sne.
Næsten midt på Forgotten World Highway bor familien Ries på deres gård med køer og får. Gennem onkel Søren i DK fik vi kontakt til Lynne og Mike, som med overvældende gæstfrihed inviterede os til at bo på loftet i laden, spise med ved brændeovnen i det hyggelige køkken, lærte os at indfange og malke 130 køer en tidlig morgen – og tog os på sightseeing på deres jorde og i nabolaget.
Det var med tårer i øjnene, at vi krammede farvel ved Damper Falls. Tusind tak for at lukke os ind i jeres liv!!
Ved smukke Lake Taupo sagde vi farvel til Sarah, da vi satte hende af hos en dansk veninde, som pt bor i NZ. Tak for dejligt selskab, Sarah – vi ses snart i DK.
Vi ved endnu ikke, hvornår Nala Danica skal lastes på SevenStars containerskib i Auckland med kurs mod Europa. Vi ved kun, at det sker engang mellem d. 20. marts og d. 6. april.
Bilen er solgt, og om en uges tid sejler vi til Auckland for at opleve NZs største by og for at gøre Nala Danica klar til den lange tur over de store oceaner.
Nala Danica ligger stadig i Bay of Islands i det nordligste af NZs nordø.
Bay of Islands – bugten med de grønne øer og de mange smukke ankerbugte – er et sejlerparadis af de sjældne.
De lokale kiwier bruger bugten, så snart vejret er til det. Her bades, sejles i kajak, fiskes og vandres på øerne.
DOC – Department of Conservation – NZs naturstyrelse – gør meget for at holde liv i landets oprindelige dyre- og planteliv.
NZ har flere fuglearter, der ikke kan flyve, fx kiwi og weka.
Det er fugle, som bygger rede på jorden og dermed er nemme ofre for hunde og andre ikke oprindelige dyr, som fx pungrotten (possum). På øerne i Bay of Islands og mange andre steder i landet forsøger man at skabe optimale yngle- og leveforhold for NZs oprindelige og udrydningstruede dyr og planter.
Sejlads i Bay of Islands er eventyrlig – når vejret er til det. Og vejret i NZ er meget anderledes end hvad vi ellers har mødt på vores 15.000 nm lange rejse om på den anden side af jorden.
Her skifter vejret ofte – og udsvingene fra dybt lavtryk til højt højtryk er store. Vejrsystemet over NZ er bl.a påvirket af vejret omkring Fiji, Vanuatu – og det tasmanske hav.
I disse dage er vejret vidunderligt med sol, varme og milde vinde. MEN cyklonen Oma er på vej mod NZ og forventes at ramme land omkring den kommende weekend. Oma er netop opgraderet fra en cyklon 1 til en cyklon 2 – og der tales også om at Oma snart er en 3-er.
Der er stadig stor usikkerhed om, hvor og hvordan Oma vil ramme NZ, så alle følger spændt udviklingen og vejrudsigterne.
Her er to bud på Omas ankomst til NZ.
Vi har valgt at lægge Nala Danica i havn, indtil Oma har passeret NZ.
For tredje gang har vi besøg af Sarah. Det er så dejligt at have hende ombord igen. Vi nyder at blive opdateret på livet i DK, men også at vise Sarah rundt i dette smukke land.
Så snart går turen til Nordøens plateau med telt.
I 1840 underskrev maorier og englændere Waitangitraktaten, som er New Zealands grundlæggende traktat. Det skete d. 6. februar i Waitangi i Bay of Islands.
Så i dag samles maoristammer, politikere og andet godtfolk for at fejre dagen i Waitangi med taler, sang, dans og sejlads i traditionelle waka’er (kanoer). Ja, dagen markeres over hele NZ.
Pakeha og Maori
Befolkningen består af det oprindelige folk, maorier, og så pakeha, der er alle de hvide, som kom hertil fra de britiske øer, men også fra Jugoslavien, Tyskland, Nederlandene og en smule fra Skandinavien. Tilsammen hedder befolkningen Kiwier
I dag lever pakeha og maorier fredeligt sammen, sådan da. Man behandler hinanden med respekt, og i det daglige og på gadeplan er der intet fjendskab at spore. Det er kun, når man læser aviser, at man opdager mislyde. For her går debatten højt.
Sproget
New Zealand har to sprog, engelsk og maori. Maorisproget tales dog kun af ca 8 % af maorierne, og endnu færre forstår det. Men det er ved at ændre sig. Før blev sproget kun brugt i rene maori-områder og ved ceremonier. Nu er flere skoler begyndt at undervise i og på sproget, så man ligefrem kan tage en hel uddannelse på maori.
Vi ser maori-sproget i stednavne, hvor de gamle engelske navne bliver omdøbt til de endnu ældre originale navne på maori, fx hedder Egmont vulkanen igen Taranaki.
New Zealand hedder på maori Aoetearoa.
Nala Danica ligger stadig i Bay of Island og er vores faste base, mens vi er i New Zealand.
I det meste af januar er vi på roadtrip på New Zealands sydø med telt og trangia.
Naturen på NZ er helt ekstra ordinær smuk og varieret, så det sværeste er faktisk at vælge fra, når vi nu ‘kun’ er her i 5 måneder.
Efter hver bakketop og hvert hårnålesving dukker de smukkest landskaber frem. Bjerge med og uden sne, floder, skove, sære små cowboy-agtige byer, enorme enge med kvæg eller får, langstrakte marker med vin, humle, citrus, majs, æbler, abrikoser……
Efter 1.5 år på vandet har vi dog så meget saltvand i blodet, at view over Stillehavet eller det Tasmanske Hav giver tårer i øjnene. Vandet rundt om NZ er stort, smukt, skræmmende og voldsomt.
Vi har boet på Airbnb i Wellington, NZs hovedstad. Her besøgte vi Weta Workshop – dem der har skabt kulisser til bl.a Ringenes Herre. Gollum kender vi vist alle.
I Marlborough vindistrikt besøgte vi vingårde, både kæmpe, effektive Wither Hills og hånddrevne, biodynamiske Hans Herzog. Vin er vidunderligt.
Vi har vandret i Abel Tasman National Park – og vi set the Pancake Rocks. Og så er der stadig så meget forude.
I starten af januar fik vi den glædelig besked, at lillesøster – vores 5. barnebarn – var kommet til verden. Tillykke til familien Zankari med endnu et mirakel.
Vi har nu været tilbage på Nala Danica i 2 uger, siden vi var en tur hjemme i Danmark. Vi bor igen på båden på bøjen i bugten ved Opua i Bay of Islands i den nordligste del af New Zealand.
De fleste, der besøger NZ kommer ikke meget nordligere end Auckland, selvom området her har meget at byde på.
Vi har opsøgt natur og kultur i nærheden.
I Kawakawa boede kunstneren Hundertwasser i mange år, og hans sidste værk blev byens offentlige toiletter.
På Waitangi Treaty Grounds blev NZs første traktat underskrevet af maorier og brittere d. 6. februar 1840.
Byen Russell var NZs første hovedstad. Landets ældste kirke Christ Church fra 1836 viste at korssting kan bruges til andet end julekalendere til børnebørnene.
Vi har været på den første campingtur med telt, luftmadras, trangia og spray mod sandfluer.
Turen gik til Cape Reigna, der er det allernordligste punkt på NZ – her mødes Det tasmanske hav og Stillehavet. I følge Maori-legender er det netop her sjælen forlader den døde krop for at gå til en anden verden.
Vi besøgte the Giant Sand Dunes på vestkysten, hvor man kan leje et board og surfe ned af de stejle sandskrænter.
På Ninety Mile Beach mødte vi Maori-parret Jack og Kimberly med deres børn. De inviterede os til at torpedo-fiske med dem. Torpedoen blev sendt afsted ud i havet med ca 2 km line med kroge og madding. Vi havde aldrig set den form for fiskeri før. Fangsten var 3 hajer!! De 1.5 meter lange gråhajer blev nænsomt sat tilbage i vandet igen.
I NZ starter skolesommerferien nu og varer til begyndelsen af februar. Men det er også juletid, så der er pyntet op i butikker, og hver by har deres årlige Christmas Parade.
Pohutukawa eller New Zealand Christmas Tree vokser alle vegne langs kysten og blomstrer i december og januar med de smukkeste røde blomster.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul.
Nala Danica ligger stadig i Opua, New Zealand – vores første havn efter turen fra Tonga.
Men nu ligger båden fortøjret til en solid bøje i en beskyttet bugt tæt på havnen og bliver passet på af Mike fra Yacht Care, der jævnligt sejler forbi og tjekker fortøjninger mm – og af Ian & Pat, der ejer bøjen og som fra deres veranda holder skarpt udkig med al liv i bugten. Da vi besøgte Ian & Pat, lagde vi straks mærke til de 3 kikkerter og haglgeværet på verandaen. Geværet var nu tiltænkt de vilde kaniner, der spiser af havens liljer.
Skipper og frue sidder lige nu i DK og kigger ud på en frosthvid græsplæne og længes tilbage til båden og varmen i NZ.
Vi nåede at have ca 14 dage i NZ, hvor vi fik landet os mentalt, så vi kunne planlægge vores tid frem til marts/april, hvor Nala Danica sættes på et fragtskib med kurs mod Sydengland.
Vi havde måske nok drømt om at køre rundt i en rigtig camper Van, men hold op, hvor er det dyrt! Så vi har købt en bil med plads til et par madrasser – og et telt.
Vi har genset kiwi-parret Barbera & Jon, som har boet på deres selvbyggede båd i 30 år og har opfostret 5 drenge, der i dag er voksne. Barbera & Jon har været en stor hjælp med bl.a planlægning af rute rundt på hhv Syd- og Nordøen. Og så har de inviteret os til at holde jul sammen.
Men hvorfor sidder vi nu i DK?
Vi skulle lige hjem og have tjekket et modermærke – og det gik heldigvis godt. Altså ikke noget slemt, men stadig en seriøs påmindelse om, at solen er en farlig spiller. Ikke mindst da NZ ligger tæt på Antarktis, hvor hullet i ozonlaget er stort, så almindelig solcreme slet ikke beskytter mod de farlige uv-stråler.
Trods det ikke var planlagt, har vi nu nydt et ophold i DK. Især gensynet med børn og børnebørn har været fantastisk. Lige at se Viggo tage sine første skridt, høre Holger øve sig i høflighedsfraser, se Elyas spille teater på skolen, høre Aya synge – og mærke lillesøster sparke i maven. Vi nåede også Sarahs 30 års fødselsdag og kaffeslabaras hos Julius.
Nu er flybillet retur til NZ bestilt – og snart er vi på vej tilbage for at genoptage og afslutte vores eventyr på ordentlig vis.
S/Y Nala Danica 